Om MGIF

Hvem er vi?

MGIF er en lille gymnastik- og idrætsforening, som holder til i landsbyen Marslev øst for Odense, men dog i Kerteminde kommune. Foreningen har eksisteret siden 1892.

I MGIF har vi en gymnastikafdeling og en fodboldafdeling.

Gymnastikafdelingen holder til i gymnastiksalen, som er en del af Marslev Skole- og Børnehus . Her kan vi tilbyde gymnastik for børn og voksne, funktionel træning, yoga, basketball, badminton og volleyball.

Fodboldafdelingen holder til på sportspladsen, Kirkevænget 6, hvor foreningens klubhus ligger. Her tilbyder vi fodbold for børn, senior og oldboys.


Det er vigtigt for os at være en del af lokalsamfundet, og derfor laver vi ofte arrangementer, der er er åbne for alle, som har lyst til at deltage, uanset om man er medlem af MGIF eller ej.

I den anledning oprettede vi i 2023 et aktivitetsudvalg, som i fællesskab med gymnastik- og fodboldudvalg arrangerer bl.a. fastelavn og Sankt Hans eller hvad de ellers får af gode idéer. Sammen med Marslev Lokalråd er vi også med til at arrangere MarslevDagen, som blev afholdt første gang i 2022.

I MGIF vil vi gerne være en forening med et fællesskab, der rummer alle - vi har også plads til dig!

Du kan se den nyeste version af foreningens vedtægter samt referatet fra den seneste generalforsamling under fanen "Flere" eller ved at klikke her.

Hovedbestyrelsen

MGIF har en hovedbestyrelse bestående af de to formænd og kasserere fra hhv. gymnastik- og fodboldudvalget (se herunder). De resterende udvalgsmedlemmer kan ses under fanerne for hver af de to afdelinger.

Formand i gymnastikafdelingen
Iben Larsen
Formand i fodboldafdelingen
Carsten Humlegaard-Dalskov
Kasserer i gymnastikafdelingen
Ulla-Britt Grøndal Nielsen
Kasserer i fodboldafdelingen
Mads Jakobsen

Kontakt

Har du spørgsmål, ris, ros eller gode ideer til nye aktiviteter, så kontakt os meget gerne via formularerne.


Har du spørgsmål direkte til formænd eller kasserere, kan du kontakte dem via informationerne herover.

IT- og hjemmesideansvarlig kontaktes via formularen til gymnastikafdelingen eller marslevgif@gmail.com

Kontaktformular - gymnastik

Kontaktformular - fodbold